Information om Danmark

 

Information om Danmark, Info-Stat, Internet 26-02-1999,
e-mail-adresse: mail@lilliput-information.com

 

 

Kosan-stripningen - et kort resumé

 

I 1989 aftalte 4 direktører i de 4 største datterselskaber i Kosan-koncernen (deriblandt undertegnede), at vi skulle foretage et såkaldt MBO (Management Buy-Out), hvor vi skulle købe vores moderselskab. I den forbindelse blev der indgået en aftale (Aftalen af 21. marts (kaldet Rammeaftalen i tidl. bind)). Det aftaltes, SDS skulle rådgive os og låne os penge til købet. Da Kosan havde mange skjulte værdier og de daværende ejere ville sælge relativt billigt til os direktører, besluttede SDS at bruge os som stråmænd og købe Kosan selv. Kort tid efter købet var Kosankoncernen strippet fuldstændigt og stort set alle datterselskaberne var solgt fra. Dette tjente SDS naturligvis en stor bunke penge på, men da det var klart i strid med aftalen, gjorde vi direktører naturligvis vrøvl.

Den ene af direktørerne (Mogens Petersen) skiftede på et tidligt tidspunkt hest og er i dag medlem af Unibanks bestyrelse, den anden (Erik Thygesen)skiftede (senere) også side, men støtter banken. Den tredje direktør (Robert Storm) blev afskediget inden nogen nåede at opdage, hvad der i virkeligheden var sket.. Han kan p.g.a. tavshedsløfte ikke udtale sig om Unibank eller sagsøge dem. Jeg nåede at gå til pressen inden, jeg led ikke samme skæbne som Storm, hvorfor jeg i dag ejer det Kosan datterselskab, som jeg var direktør for. Samtidig kæmper jeg på 8. år for at få min del af overskuddet fra Kosan-stripningen.

Fra Finanstilsynet var der desværre ingen hjælp at hente, da tilsynet er i lommen på de store banker. Selvom Erhvervsankenævnet i 1996 udtalte, at der ikke var givet nogen bæredygtig begrundelse for, hvorfor MBO'et ikke blev (forsøgt) gennemført, samt at Finanstilsynet eller Økonomi- ministeriet burde foretage en tilbundsgående (granskningslignende) undersøgelse af Kosan-sagen.

Samtidig har jeg stævnet SDS (nu Unibank) ved Østre Landsret i 1994 for at undgå den 5 årige forældelse. Landsretten afviste imidlertid sagen, p.g.a. en voldgiftsklausul i en aktionæroverenskomst, som banken på et tidspunkt, hvor den var næsten 100% ejer, dikterede overfor os direktører. Denne afvisning er nu anket til Højesteret, som stadig (december 1997) behandler sagen.

Desuden har jeg indklaget Finanstilsynet og Økonomiministeren for Folketingets Ombudsmand, bl.a. p.g.a. deres mangelfulde undersøgelse af sagen.

 

København Byrets Afdeling J
blev sag nr. j.-1006-94

kun enkelte brudstykker er medtaget:

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren Søren Kofoed Nielsen, kan kræve erstatning fra Sparekassen SDS A/S, nu Unibank A/S, for sagsøgers påståede tab i anledning af, at dennes aktier i Kosan A/S i 1989/90 blev tvangsindløst.

Dom

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Sparekassen SDS A/S, nu Unibank A/S frifindes

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Bemærkninger:

Henset til sagsøgtes retsstridige adfærd i relation til deponeringsspørgsmålet, finder retten, at sagsøger har haft rimelig grund til at indlede retsforfølgning.

og

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

 

Da medarbejderrepræsentanten fik beskikket advokat, betød det, at i modsætning til Unibank A/S slap medarbejderrepræsentanten for advokatudgifter.

Efter vidneafhøringer ved Højesteretssagen var afsluttet i januar 1998 traf Højesteret på anmodning beslutning om, at der skulle være skriftlig procedure. For sagens opklaring mener jeg, at det er en stor fordel i en omfattende sag. Ved den mundtlige procedure er det vanskeligt at sikre sig, at ens advokat er orienteret om alle forhold. Ved en skriftlig procedure kan man med megen større vægt fremlægge sagen med henvisning til relevante bilag. Indstævnte SDS/Unibank udarbejder herefter sit første indlæg. I mit andet indlæg tilbagevises påstande i SDS/ Unibanks indlæg. Det har her været af stor betydning, at der har været god tid til at gennemgå materialet, så tilbagevisningerne er dokumenterede. SDS/Unibanks andet indlæg bærer præg af, at bankens advokat har problemer, som han mener at kunne løse ved at indkalde et nyt vidne. Ved de allerede gennemførte vidneafhøringer er det kommet frem, at samtlige fire direktører troede, at de var købere af Kosan a/s, så vi er alle blevet ført bag lyset af SDS/Unibank og Marianne Philip. Uden at kommentere SDS/ Unibanks ønske har Højesteret den 25. september 1998 optaget sagen til dom.

Fortsat bemærkninger:

Advokat Marianne Philip har - modsat appellanten - været bekendt med, at SDS havde registreret sig som 100% ejer af det købende selskab Kosan Holding A/S.

Det var således velbegrundet, at Erhvervsankenævnet i sin kendelse af 14/10 1996 udtaler: "Det fremtræder uklart for Ankenævnet, hvem Mariannne Philip har repræsenteret under sagen."

Aktionæraftalen er således efter appellantens opfattelse ensidigt konciperet af indstævnte og dennes advokat Marianne Philip.

 

Højesteret har stadfæstet Landsretsdommen på tvivlsomt grundlag.

Dommen er derudover refereret fejlagtigt i Ugeskrift for retsvæsen.

Se i det følgende, hvorfor.

 

Højesterets afgørelse af formalitetssagen vedr. Kosan-Sagen fremgår af UFR Nyheds- Service:

"Voldgiftsklausul i aktionæroverenskomst omfattende de foreliggende tvister. Nyt andragende ikke tilladt fremsat".

Retspleje 261.3 og 28.1

Med henblik på køb af moderselskabet i en større koncern stiftede pengeinstitut P og 4 direktører i datterselskabet i koncernen et hol- dingaktieselskab. Købet fandt sted i april 1989, og juni 1989 indgik deltagerne i holdingselskabet en aktionæroverenskomst, der indeholdt en voldgiftsklausul. I 1994 anlagde en af de 4 direktører A retssag mod P med påstand om, at denne var erstatningsansvarlig for forskellige dispositioner i forbindelse med overtagelsesprojektet. A anførte bl.a., at P havde fraveget en rammeaftale, som parterne havde indgået i marts 1989. Der fandtes ikke at være grundlag for at antage, at aktionær- overenskomsten først skulle træde i kraft, når institutionelle investorer som planlagt var indtrådt som aktionærer, og det fandtes ubetænkeligt at lægge til grund, at de foreliggende tvister var reguleret af aktionæroverenskomsten og således var omfattet af denne voldgiftsklausul. P's påstand om sagens afvisning blev derfor taget til følge. Et først under den skriftlige procedure for Højesteret fremsat anbringende om, at aktionæroverenskomsten var ugyldig, blev ikke tilladt fremsat.

J. P. Fischer Hansens kommentarer:

Det forekommer mig, at der er opstået nogle forståelsesproblemer i forbindelse med den aftale, jeg indgik med SDS den 21. marts 1989 om købet af Kosan a/s og den senere underskrevne tegningsliste og aktionæroverenskomst.

I henhold til aftalen af 21. marts 1989 §3 er jeg aktionær i det købende selskab af Kosan a/s, og ud fra denne position skulle der udarbejdes en aktionæroverenskomst. Den i aftalen af den 21. marts 1989 §8 omtalte aktionæroverenskomst har intet med den aktionæroverenskomst, SDS senere krævede, at jeg skulle underskrive.

Hverken den under tvang underskrevne aktionæroverenskomst med løfte om, at jeg kunne blive aktionær i Kosan Holding A/S, som jeg burde have været i henhold til aftalen af 21. marts 1989. Først i juli 1989 bliver jeg aktionær i Kosan Holding A/S.

Alle SDS's manøvre skulle kun tjene det formål, at skjule SDS's aftalebrud og ulovligheder overfor offentligheden og myndighederne.

I stedet for at Kosan-Sagen kunne behandles for åbne døre i en retssal, er den indbragt med begæring om voldgift for lukkede døre.

 

 

Herefter følger link til Information om Danmarks side:

Hvordan selskabstømning kører i almindelighed

Opsummeringen af enkelte nyere finansskandalerne med Finansrådet i central rolle

Landmandsbank-Skandalen, Færø-Sagen o.a. i mere livgivende lys

 

Lydoptagelser- Bogudgivelse

E-post til:

mail@lilliput-information.com

Opdateret d. 03-07-03