Information om Danmark

Den danske stats gæld, rentebyrde og balancer fra 1976 til ultimo 2002. 5. årgang

I følge respektive årgange af "Statens låntagning og gæld", som udgives af Danmarks Nationalbank, og "Statistisk Tiårsoversigt" fra Danmarks Statistik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pr.

Samlet

Netto-

Balance,

Balance,

Lånegæld

DSP

DSP's

Renter

Renter

31/12

gæld

forøgelse

Off. Finan-

ser

Bet. bal.,

i udlandet

ikke

inkl.  

forrent-ning

ialt m.v.

m.v.

År

1) 3)

4)

5)

løb. pos.

(inkl. i  2.

2. koll.

 

pr. år,

ekskl.

 

 

 

 

udlandet

koll.)

2)

 

netto

DSP

19-

 

 

 

ekskl. ren-

3)

 

 

3)

 

 

 

 

 

ter m.v. 6)

 

 

 

 

 

 

mia. kr.

mia. kr.

mia. kr.

mia. kr.

mia. kr.

mia. kr.

Pct. p.a.

mia. kr.

Pct. p.a.

76

9,8

9,8

-12,6

-10,9

10,4

-

-

3,2

-

77

21,1

11,3

-9,6

-8,8

10,0

-

-

4,9

-

78

56,6

35,5

-17,7

-3,5

27,0

-

-

6,6

16,9

79

85,7

29,1

-17,5

-9,3

29,1

-

-

11,8

16,6

80

126,0

40,3

-30,3

-3,8

45,3

-

-

14,4

13,6

81

187,2

61,3

-41,3

1,1

57,6

-

-

21,1

13,5

82

274,0

86,8

-52,6

0,8

79,1

-

-

27,4

11,9

83

355,2

81,1

-54,4

6,2

102,5

-

-

40,8

13,0

84

415,6

60,4

-39,8

6,5

98,5

-

-

53,3

13,8

85

433,4

17,9

-30,6

-1,8

92,9

-

-

59,7

14,1

86

421,0

-12,4

7,6

8,4

110,9

-

-

57,7

13,5

87

416,2

-4,9

0,9

7,8

127,6

-

-

56,7

13,5

88

439,5

23,3

-15,9

10,8

124,3

106,2

-

53,9

11,4

89

457,9

18,4

-10,0

23,5

116,0

111,4

4,9

52,7

10,2

90

480,4

22,5

-18,0

43,1

110,1

118,4

6,3

53,1

9,8

91

543,1

62,7

-56,2

49,8

92,3

125,7

6,2

54,9

9,5

92

585,2

42,1

-30,8

62,5

104,6

132,2

5,2

52,6

8,2

93

638,2

53,0

-45,3

66,6

165,6

138,4

4,7

57,8

8,1

94

696,5

58,3

-46,8

17,7

164,5

146,8

6,1

60,1

8,5

95

760,7

64,2

-45,0

12,3

180,0

150,0

2,2

57,6

7,9

96

748,3

-12,4

 

 

103,6

146,8

-1,3

 

 

97

714,3

-34,0

 

 

88,3

143,6

-1,4

 

 

98

703,4

-10,9

 

 

90,0

141,6

-1,4

 

 

99

2000

674,5

655,2

-28,9

-19,3

 

 

88,6

139,6

141,1

-1,4

1,1

 

 

2001

2002

662,0

673,3

6,8

11,3

 

 

 

141,4

139,8

0,2

-1,1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklarende bemærkninger til ovenstående tabel:

 

 

 

 

 

Heri er ikke medregnet kommunernes gæld, der ultimo 1991, 1992, 1993 og 1994 udgjorde henholdsvis 78 mia., 82 mia., 93 mia. kr. og…. ?

 

Gældskategorien "kommunerne" har i 1995-udgaven skiftet navn til "Den kommunale

Sektor", og gælden angives der til 53 mia. kr. Amtskommunerne ses ikke medtaget?

For at afvikle f.eks. 852 mia. kr. i gæld over 20 år skal der hvert år ydes 93.3 mia. kr. i et an-

nuitetstetslån med renten 9%, altså af et overskud af en vækstbetonet hel forretning, Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1995 var der underskud på de offentlige finanser på ca. 45 mia. kr., således at langt

mere end overskuddet på betalingsbalancen igen forbrugtes i offentligt styret regi,

samme mønster i 1996, hvor man i tillæg ikke hæver de traditionelle skatter og

afgifter meget af sandhedsangst.

 

 

 

 

 

"De grønne" afgifter er dog slået igennem fra efteråret 1997 f.eks. på elregningen,

fra år 2000 på vandregningen.

Udviklingen mod lidt lavere renter på gælden de seneste år skyldes fortrinsvis, at

statsgældspapirernes andel af portefølgen har været voksende.7)

 

 

Staten har øget gælden og dermed afhængigheden eksplosivt, men konverteret en del

af lånegælden til statspapirgæld. Senest til mere kortsigtede poster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På denne baggrund har man de senere år set alle medier og øvrige magthavere, sidst

alle politikere syntes de beroligende kunne oplyse intetanende landsmænd om,

at den danske statsgæld afvikles (?) Uffe bekræftede sågar Poul heri fra og med

det såkaldte TV-topmøde forsommeren 1997. Men det var ikke sandt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den tyske statsgæld var i 1. kvartal af 1994 ca. 2 billioner DM, nu mere end 2,5. I den

sidste valgkamp i Tyskland anvendte SPD (Socialdemokratiet) dette som rædselstema

vendt imod den siddende koalitionsregering af borgerlige.

 

 

 

Den danske statsgæld er i forhold til indbyggertallet cirka halvanden gange større. Dette

generer tilsyneladende ingen. Det er jo heller blevet ikke oplyst før dette. Den samlede

årlige renteudgift på statsgælden svarer til, hvad der årligt bruges på sundhedsvæsenet

og på offentlig orden og sikkerhed - d.v.s. politi, retsvæsen, fængsler m.v. Så det er

ikke sært at Riget til stadighed mangler midler til alle de helt ordinære formål.

Sveriges statsgæld på mere end 1,3 billion (medio 1994) skulle/skal deles af 8,3 mill.

indbyggere, så Danmarks statsgæld er kun en anelse mindre end den svenske i 1993.

I 1996 svirrede der ikke-entydige oplysninger om den svenske gælds størrelse.

Sverige er statsbankerot og styres af Valutafonden.

 

 

 

 

Vi burde efterligne den svenske økonomiske politik, meldte Niels, der var blevet øko-

nomiminister Niels Helveg Petersen. Niels skrev i foråret 1992 stort opsat i Århus Stifts-

tidende. Lånegælden særskilt er faldet meget lidt i årene 1984, 1985, 1988, 1989 og 1997

Det bemærkes, at den samlede statsgæld dog kun er faldet i 1986 og 1987.

I de øvrige år er lånegælden blevet konverteret til statspapirgæld.

 

 

Der er et særligt problem med statspapirerne afsat i udlandet. Såfremt disse pludselig

afsættes vil der starte et pres på den danske krone (det er i øvrigt fælles for alle Euro-lande

sammen med Danmark, der er koblet til Euroen) . Det ville være klogt at placere

den største portion hos en enkelt sikker kreditor, f.eks. Norge, der fra 1995 er blevet

en kreditornation og verdens næststørste olieproducent. Dette argument bestyrkes yderligere af Euro-ens forudseelige udvikling siden starten i 1999.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddybende noter:

 

 

 

 

 

 

1) består af statspapirgæld og lånegæld. Da statsobligationerne afsættes til ud-

landet tillige, er sondringen imellem indenlandsgæld og udlandsgæld uden mening.

Jvfr. note 2) modregnes renterne på Den Sociale Fond i større udstrækning år

for år, således at DSP nu kun forrentes med 2.2% p.a.

 

 

 

Som Jyllands-Posten antyder 1. marts 1995 skal fonden medregnes.

 

Den samlede gæld var mere end 852 mia. kr. (medio 1996), og realistisk tæt på låneloftet

950 mia. kr. ultimo 1997. Måske stammer "opgørelsesproblemer" fra dette faktum.

Fra 1996/97 udgaven er der uoverstemmelse mellem Finansministeriet og Danmarks

Nationalbank om opgørelsesmetoden. Nu er afviger begge disse opgørelser også EU-

opgørelsen. Hvert år i Februar udsendes ny gratis udgave-

d.v.s. skattefinansieret -,  af "Statens Låntagning og Gæld". Bestilles på 33 14 98 24.

I de efterfølgende udgaver af "Statens Låntagning og Gæld" ses "opgørelsesproblemerne"

ikke løst, hvorfor ingen forsvarlig gældsopgørelse for nationen kan opstilles efter 1996/97-udgaven.

2) Den Sociale Pensionsfond, der er indefrosset købekraft, beslaglagdes med løfte

om forbedrede pensioner. Officielt ses posten ofte fratrukket i gælden. Det er selvfølgelig

en tvivlsom disposition, rent politisk moralsk, hvis en sådan betragtning har nogen mening.

 

Løftet er politisk afgivet af Anker Jørgensen. Renterne på DSP er man begyndt at

modregne i gælden, som det fremgår af DSP's forrentning (før inflation).

Man forsøger sig med alle mulige krumspring at annullere netop denne fond og der-

med betragte den som skat. LD, ATP, AUD og andre LO-formuer på henved 1000 mia.

Kr. kunne i princippet underkastes en lignende behandling. Dette sker ikke.

Underskuds-indretningen ville dog ikke blive ændret herved!

 

 

3) For årene 1976 og 1977 regnes med finansåret 1. april til 31. marts året efter.

4)Ændringen i den samlede statsgæld år for år.

 

 

 

 

5)Nettokasseoverskud = -Nettofinansieringsbehov

 

 

 

 

Forenklet viser et negativt tal, hvor meget de offentlige udgifter har været større end

skatterne i det pågældende år.

 

 

 

 

 

 

6)Rente, udbytter og emmissionskurstab.

 

 

 

 

 

7)Bl. a. statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser.

 

8) Af hensyn til EURO-kravet om højest 3 % underskud på de offentlige finanser i

1997 i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser i 1997 er Finansloven for

direkte strid med Danmarks Riges Grundlov. Men regnede med 13 måneder på indtægtssiden og 12 på udgiftssiden for at nå målet. Du tror måske det er løgn?

 

 

 

 

Thor Pedersen (MF. for Venstre) har gjort tydelige ophævelser over dette; men desværre

kun på lokalradioen Falcon, Frederiksberg.

Tryk : http://www.lilliput-information.com/fin.html

 

 

 

 

 

Uddrag af interview på Radio Falcon, Frederiksberg 6. februar 1997 kl. 8.20-9.20:

Lignende trafik kørte bl.a. også i Frankrig og Tyskland det sidste år inden de endelige kursfastsættelser
af de nationale valutaer i forhold til EUROen. Med Italiens og Grækenlands

deltagelse bliver der ikke tale om en hård Euro. Her fifledes (vistnok svensk udtryk) med guldbeholdningerne og sygekassebeholdninger i Tyskland og med de offentlige pensionspligtelser i Frankrig. Det faktum at Euroen af magtstrategiske grunde er uden fædreland betinger det samme.

Spekulanterne vil ikke være i tvivl. Med Euroen vil kapitalen strømme ud af Europa, skrev vi allerede i 1996.

Den seneste udvikling og tolkning er givet i IoD-Nyhedsbrev nr. 4, 4. årgang , marts 2001

på: http://lilliput-information.com/ny44/page3.html

Jyllands-Posten Offentliggjort 23. april 2003 15:40

Statsgælden blev ikke nedbragt i 2002 - Nationalbanken

KØBENHAVN, April 23 (Reuters) - Statsgælden, der siden 1997 årligt har været nedbragt med ca. 23 mia. kr. årligt, blev ikke nedbragt i 2002, bekræfter specialkonsulent Lisbeth Zacho, Nationalbanken, over for Reuters Finans, efter at statsregnskabet for 2002 er blevet udsendt. - Når genudlån fratrækkes er statsgælden ved udgangen af 2002 stort set uændret i forhold til året før, siger hun. På det grundlag udgjorde statsgælden ved udgangen af 2002 508,3 mia. kr., hvilket var 0,2 mia. kr. lavere end året før. For 2003 venter Nationalbanken en statsgæld på 508,2 mia. kr. Fra 1997 og frem til 2002 er statsgælden blevet nedbragt med 93,2 mia.kr. Nedbringelse af statsgælden er ellers et højt prioriteret mål i regeringens økonomiske politik. Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og finansminister Thor Pedersen (V) har flere gange sagt, at regeringen ikke vil give køb på, at den offentlige gæld i 2010 skal være halveret i forhold til 2000. Selvom statsgælden for 2002 og 2003 er uændret i forhold til 2001, mener kontorchef Sigurd Næss-Schmidt, Finansministeriet, alligevel, at der reelt sker en gældsnedbrinelse i begge år. - Vi mener, at statsgælden i fjor reelt blev nedbragt med 20 mia. kr., men at det ikke fremgår af regnskabet på grund af forskellige beholdningsbevægelser, siger han. Sigurd Næss-Schmidt henviser til, at kredittiden for afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag er blevet ændret, således at de skal indbetales på månedens sidste bankdag fremfor som tidligere den 10. i den efterfølgende måned. For 2002 indebærer det teknisk en forværring af statsgælden med 20 mia.kr. For 2003 regner han med, at disse beholdningsbevægelser vil udgøre ca. syv mia. kr. Overskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget for 2002 endte med et plus på 25,8 mia. kr., hvilket var 13,1 mia. kr., mere end skønnet i december.

slut citat

Vi lader det bare stå

Dansk finanspolitik i internationalt uvejr – helt konkret referat Uddrag af interview på Radio Falcon, Frederiksberg 6. februar 1997 kl. 8.20-9.20: De er vel ikke så dumme, de politikere, at de tror de kan få folk til at tro det går så godt med økonomien, når de har måttet låne så meget, og fortsat gør det, spørger intervieweren. Den adspurgte folketingspolitiker: “Der er noget helt fundamentalt galt i den måde man driver og taler politik på. Man nedgør i virkeligheden den danske vælger. Det bør altid være en regerings interesse, ærligt at fortælle, hvilke problemer man står med. Finde forståelse for at man er nødt til at gøre noget, som politiker, som folkevalgt, som lovgiver. Det er derfor taldebatten kommer op, fordi de siger det går så godt. Er vi f.eks. sikre på, at vi i Danmark så fører den politik, der gør at danske virksomheder så også er konkurrencedyg-tige. Det bekymrer dem, der er sat til at sige den slags ting, at inflationen er godt i gang og konkurrenceevnen er vigende igen, og at det vil den også være til næste år. Vi taber danske arbejdspladser eller eksporterer danske arbejdspladser til udlan-det i stedet for at eksportere varer, som er produceret i Danmark. Det er et problem som man burde forholde sig til. Hvad gør regeringen, ja, de lukker øjnene. Det går jo godt, og på den nye finanslov lægger man så nye byrder over på de danske virksomheder i milliard-størrelse, og siger, jamen det må de så kunne klare at betale ekstra. Tre tal, der belyser dette: De administrative byrder i virksomhederne blev mindsket med en besparelse for virksomhederne på ca. 200 millioner. Med den anden hånd har man lagt ca. 1 milliard ekstra i Finansloven i arbejdsgiverafgifter, og man har forringet likviditeten i firmaerne ved at de skal indbetale feriepengene tidligere; ved dette forringes likviditeten i virksomhederne med 5 milliarder i 1997. For disse mange penge ansætter man så flere i den offentlige sektor på bekostning af ansættelser i virksomhederne. Regeringen siger ét og gør i virkeligheden noget andet.” “Ét eksempel. Det er ikke mit yndlingstema at tale om regeringens fiflerier, fup og fiduser. Men jeg føler, det er min pligt at fortælle, hvordan man egentlig agerer. De sidste fire år er statsgælden steget med ca. 175 milliarder samtidig med at skatterne er sat op med godt 100 milliarder i faste priser. Der kunne altså let have været sket en afbetaling af gælden, men pengene er soldet op. Det mest alvorlige, det mest beklagelige, det som er blevet vanen på Christiansborg; det er uærligheden, eller den rene politiske uhæderlighed. Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, at de krav man stiller til en almindelig dansk virksomhed, en privat forretning; at der skal være et større etisk krav at stille til aktionærerne, end det krav regeringen stiller til sig selv.” “Et par eksempler: Havde man samme kodeks, som man har i regeringen, så ville den private bestyrelse blive sigtet for ulovligheder. Hvis jeg oplevede det samme i en privat bestyrelse, som jeg oplever på Christiansborg, så ville jeg være tvunget til at træde ud af bestyrelsen, for det ville ikke være lovligt. Det man oplevede i Finansministeriet, da man skulle lave Finanslov for 1997, da var der egentlig var et under-skud på Finansloven på 25-26 mia. kr. Det var efter man havde medtaget en ekstra måneds kildeskat (ca. 9 mia.). Endelig var der en embedsmand, der spurgte, hvem har sagt at et år kun har 12 måneder. Hvis man har et år med 13 måneders indtægter og 12 måneders udgifter, så ser det hele jo egentlig meget pænere ud. “Top”, sagde finansministeren, nok står der i den Gregorianske Kalender noget med 12 måneder, men det står hverken i Grundloven eller i De Ti Bud , at et år egentlig har 12 måneder, når vi ser på indtægterne. Derfor vedtog man sammen med Finansloven, at man flytter en måneds indtægter fra 1998 til 1997. Så kan man selvfølgelig spørge, hvad vil du så gøre i 1998, så bliver du nødt til at gå ind i 1999. Hvis man gjorde det samme i en privat virksomhed, så ville det være i strid med årsregnskabsloven, fordi det hedder her man skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomi. Man ønsker ikke at give et retvisende billede af landets økonomi, man forsøger at narre fru Jensen og hr. Olsen: jamen, det går jo godt. Det er direkte bedrag. Det er rent pynt.” “Dette her er bare et eksempel, det er virkeligheden værre. Man vil oprette et statsligt aktieselskab, der skal eje statens ejendomme, hvor man overfører ejendomme, som staten i dag ejer og bruger. Det kan være dårlige arealer i forbindelse med jernbane-terræner, det kan være kontorejendomme, som staten selv bruger fuld tud. Dem fører man over i et statsligt aktieselskab med det ene formål, at man så kan belåne dem i Realkreditten. Det er sådan noget som virksomheder i yderste nød har gjort. Men enhver bestyrelse vil afstå fra sådan noget, nemlig sælge ejendommene til sig selv, alene med det formål at belåne dem. Der er ikke sat nogen grænse for, hvor meget et sådan aktieselskab kan eje. Dette sidste er en ren øvelse, der går ud på at undgå, at staten skulle ud og sælge statsobligationer. Der er Søkrigs-kassen....., og jeg kan blive ved i to timer, så lytterne falder ned at stolene.”

1. udgave, 1. marts 1994. 2. udgave, 1. marts 1995. 3. udgave 1. oktober 1997, 4. udgave sept. 1998. (1999, 2000, 2003)

Jørn E. Vig

Information om Danmark v/Ebbe Vig

Stadion Allé 48

8000 Århus C

E-post : mail@lilliput-information.com